Romance kan være solen på en overskyet dag.

Romantikken er helt central i Mille Thagaards liv. Den gennemsyrer alle hendes daglige foretagende, så selvfølgelig var det også den der blev omdrejningspunktet da hun debuterede som forfatter.

Af Charlotte Siegfredsen / 25-01-2026

Hvor længe har du gået med din forfatterspire i maven?

Jeg startede med at skrive hen mod slutningen af Corona-pandemien. Jeg havde læst utrolig mange bøger under lock down og historierne begyndte at brænde inde i mig. 

En dag i slutningen af 2021 satte jeg mig ned og begyndte at skrive. Den historie jeg startede med, er faktisk færdig, men har endnu ikke set dagens lys. Jeg ved slet ikke, om den nogensinde skal ud i verden. Så jeg brugte tre år på at skrive, læse, anmelde og virkelig nørde romance, før jeg fik min forlagskontrakt i slutningen af 2024.

Som nyudsprunget forfatter, hvad dragede dig så til lige netop at skrive romance?

Jeg er, som de fleste andre romanceforfattere, en håbløs romantiker. Alt, hvad jeg foretager mig, har med kærlighed at gøre. Om det er at være forfatter, bryllupsfotograf, festivalarrangør eller podcastvært, så er jeg en sucker for en lykkelig slutning. Romance er et universelt sprog på tværs af sprogbarrierer og kulturforskelle. Alle drømmer vel om kærlighed af en art.

Hvad fascinerer dig mest ved kærlighed som litterært tema?

Det der fascinerer mig er, hvor altoverskyggende det kan være. Det kan være solen på en overskyet dag. Den kan løsne knuden du har haft i maven hele dagen. Romance kan være den følelse, du ikke vidste at du manglede.

Genrens stærkeste våben er, at kærlighed ikke går af mode. Ingen i verden kan sige, at de ikke elsker noget. Om det er en madret, en film, en hobby, en bil, et familiemedlem eller en kæreste. Alle elsker noget, og det er den evne som romance bøger videreudvikler hos folk. Evnen til at rumme og være positiv. Vide at selvom man har en dårlig dag på arbejde, så venter der noget positivt i tasken, på bordet eller i bogreolen. Jeg tror på at folk der læser meget romance, generelt er ret positive mennesker.

Hvor kommer dine ideer fra og hvordan folder de sig ud?

Idéerne kommer fra alle steder og ingen steder. Det kan være en karakter jeg bygger lidt på, som afføder en handlingslinje. Det kan være et sted jeg har oplevet og som jeg gerne vil give videre til andre. Jeg bliver meget inspireret af musik og lytter altid til musik når jeg skriver.

Hvis jeg skal komme med en opskrift, så er det nok, at jeg får en idé til en karakter, der har et problem. Hvad er problemet, hvor sker problemet og hvad eller hvem skyldes problemet. Så plotter jeg meget løst og bygger mine karakterer op. Deres udseende, styrker, svagheder, arbejde og relationer. Næste skridt er for mig at lægge starten af bogen an. Mærke om det hele taler til mig. Er det tilfældet, så plotter jeg handlingens vendepunkter og hvad der groft skal ske. Dernæst skriver jeg bogen og lader den skabe sit eget liv.

Hvordan fik du ideen til Syndigt begær? 

Idéen til Syndigt begær kom til mig i en ret mørk periode i mit liv. Jeg var et dårligt sted mentalt. Det var vinter og mørkt, og jeg følte lidt, at jeg havde mistet mit fodfæste. Jeg har tidligere datet en DJ, og har set ret meget af bagsiden i musik- og natklub miljøet, så det faldt naturligt for mig at bogen skulle foregå der. Der er små episoder i bogen, som jeg selv har oplevet, bl.a. den med kaffemaskinen er en-til-en min egen oplevelse en morgen, hvor jeg var træt. Malenes køkken er også et køkken jeg havde, da jeg boede på Nørrebro. Så selvom det er fiktive karakterer og handling, så kan der være små glimt fra mit liv eller miljøbeskrivelser, som jeg har taget med mig.

Har du en favorit blandt dine egne karakterer – og hvorfor?

Jeg har lidt en svaghed for dem alle. Der er nok lidt af mig selv i hver og én. Malene har det vildeste drive, en styrke, jeg selv synes at jeg besidder. Nick's evne til ikke at tage et nej for gode varer, er noget jeg selv bruger meget i min vej frem. Adams små perverse jokes, kommer nok også lidt fra mig, og Jakes varme og tro på folk omkring ham, vælger jeg at tro på, er en af mine egne styrker som jeg har givet videre. Jeg kan ikke vælge en bestemt karakter på nuværende tidspunkt, men spørg mig igen når serien er skrevet færdig. 

Hvilken slags scener synes du er de sjoveste at skrive? Hvilke er de sværeste?

Mange forfattere har det svært med at skrive spicy sexscener. For mit vedkommende synes jeg det er pisse sjovt og falder mig meget naturligt. De sjoveste scener at skrive er dem hvor man både som forfatter og læser, sidder og krummer tæer over en karakter eller handlingen. Det hygger jeg mig virkelig med. 

De sværeste scener er dem, hvor jeg skal balancere informationer. Der hvor det er for tidligt at afsløre noget, men man skal lige smide en brødkrumme. Det er nok også en af grundene til at jeg ikke skriver mysterier eller krimier. 

I din debut, Syndigt begær, udforsker du lidt mørkere temaer inden for romance-genren, hvorfor finder du den type romance tiltalende, og kunne du se dig selv udforske andre typer af romance senere i din forfatterkarriere?

Jeg havde altid set mig selv som en ROM-COM forfatter, men modsat kom min forkærlighed for dark romance naturligt til mig som boganmelder. Jeg valgte selv i højere grad at læse meget spicy dark romance og så blev det der, at Syndigt begær  landede. Og planen er at Begær-serien kommer til at blive mere og mere dark, jo længere vi kommer ind i den. 

Jeg er ikke den tuttenuttede type og er selv lidt fandenivoldsk. Derfor falder det meget naturligt at have lysten til at krydse grænser i mine bøger og se hvor langt jeg kan gå. I dark romance har man på mange måder, en del mere frihed, fordi du kan nøjes med at lade læserne snuse til nogle moralske dilemmaer, men du kan også vælge at spænde dem fast i en Jeep, sætte en klods på speederen og bare se dem køre ud over en skrænt med 200 km/t, mens du drikker en kold øl og overvejer hvad du skal have til aftensmad. 

Men udover Begær-serien har jeg også en cute second chance romance klar, der udkommer når den her serie er afsluttet. Og så vender jeg måske tilbage til dark igen – hvem ved?

Hvad arbejder du på nu?

Lige nu arbejder jeg på efterfølgeren til Syndigt begær. Den kommer til at hedde Forløst begær og fortsætter Nicks historie, der hvor Syndigt begær sluttede. Det er meget anderledes at skrive den, for det bliver denne gang fra Nicks synsvinkel. 

Som læser, læser du så også romance selv? Hvilken type romance foretrækker du selv at læse?

Jeg er som sagt en sucker for dark romance, den spicy slags. Men jeg har altså også en kæmpe svaghed for second chance. Der er et eller andet over det, at man får en chance mere og nu skal man altså gribe den!

En  favorit jeg altid vender tilbage til er Bossman af Vi Keeland. En cute romance, der indeholder det mest perfekte frieri, jeg til dato har læst i en romance. Andre engelske serier jeg er vild med er Ashes & Embers af Carian Cole, og Salacious Players Club af Sara Cate. Af de danske kan jeg især fremhæve Henriette Vesterbaks 14 dage i Austin, som sidder godt fast i mig. Fælles for dem alle er, at det selvfølgelig er dark romance.